Velkommen til Lien

Velkommen til Lien

Lien Top

Botanik

Kærtidslen vokser i de våde enge, i kær og moser. Den blomstrer i juniaugust og kan blive 1,5 meter høj. Bladende er stærkt tornede.

Kaertidselsortaarethvidving

Engblomme

Når engene drives med sommergræssende kreaturer, uden afvanding eller tilførsel af gødning og sprøjtemidler, opstår der et væld af liv på engen. Sommerfugle, blomster og fugle nyder godt af denne pleje. Engblommerne er helt afhængige af afgræsningen, da deres levesteder ellers gror til i pil og krat. Under Lien fi ndes stadigvæk gode bestande med engblommer.

Engblomme

Eng Nellikerod

Eng Nellikerod hører til rosenfamilien ligesom Almindelig Mjødurt. Den vokser ved vandløb og på enge. Den er en god nektarplante for bier og blomstrer i maj-juni.

Engnelikkerod

Alm. Mjødurt

Man kan bruge blomsterne som smagsstof i mjød, der er en gæret honningdrik. Mjødurt danner tætte bestande og vokser langs vandløb og på fugtige enge. Blomsterne har ikke nektar, men bestøves af insekter, der samler pollen. Man kan bruge de tørrede blomster og blade til urte-te.

Mjoedurt

Judasøre på hyld

Denne brune øreformede svamp vokser især på hyld. Judasøre er geleagtig og kan spises.

Judasoere

Havtorn

Havtorn

Landskabet

De mest markante elementer i landskabet er kystklinter fra stenalderhavet, erosionskløfter, klitdannelser og mosedannelser. Det helt dominerende landskabselement er den ca. 7 km lange Lien-skrænt, som er Danmarks højeste kystskrænt. Skrænten har dannet kystlinjen helt frem til tiden omkring år 0. I Stenalderhavets tid var Lien-skrænten en nøgen lerklint med de mange erosionskløfter, som i dag fremstår som de skovbevoksede dale; Langdalen, Fosdalen, Nøddedalen og Dybdal. Under Lien ses det store sammenhængende klitlandskab med lyng og græsklædte indlandsklitter. 

Habitatområde - Natura 2000-område nr. 21
Lien-skrænten er en del af Natura 2000-område nr. 21, Ejstrup Klit, Egvands Bakker og Lien med Underlien.

Natura 2000-området er på 2.347 ha og består af 2 habitatområder. I hovedparten af de dybe kløfter på Lien, er der udviklet fi ne kildevæld, ligesom der flere steder ved foden af skrænten fi ndes rigkær og kildevæld. Under Lien løber Svenstrup Å. På selve Lien-skrænten fi ndes fl ere steder meget værdifulde sure overdrev og kalkoverdrev.

EU´s Natura 2000-direktiver forpligter Danmark til at gøre den nødvendige indsats for at sikre eller genoprette en række sjældne, truede eller karakteristiske
naturtyper og arter. I Danmark er der i alt 246 Natura 2000-områder – hvoraf de 6 ligger i Jammerbugt Kommune.

Naturpleje

Dele af Lien-skrænten skal fremstå som lysåbent uden træer, både i henhold til fredningsbestemmelserne og Natura 2000-planen for området. Af tidligere tiders lysåbne, græssede skræntpartier med deres artsrige vegetation er der ikke meget tilbage, og derfor er der et stort behov for at gøre en indsats.

Omkring år 1900 blev store dele af Lien-skrænten afgræsset med husdyr. I dag vil fældning af træer og pleje med græssende dyr på overdrevene være nødvendigt for at bevare naturtyperne. Det samme gør sig gældende på lyngheden og de våde områder med rigkær, hvor tilgroningen også er et problem.

Koer

Dyr


Grævling

I området er der en meget stor grævlingebestand og dermed også mange grævlingegrave. Grævlingegrave kan blandt andet kendes fra rævegrave på den dybe fure, som grævlingen laver, når den skraber jord og andet materiale ud fra boet. Grævlingen er udpræget nataktiv. Grævlingen er Danmarks største rovdyr, og den har været fredet siden 1994.

Graevling

Ræv

Ræven er naturens skraldemand. Den rydder op og æder ådsler i naturen. Rævens hovedføde er dog mus og fugle. Sommer og efterår æder ræven en del regnorme, insekter og bær. Der er jagttid på ræve.

Raev

Hugorm

Danmarks eneste giftslange. Den kan især ses på solvarme steder i april og maj måned, hvor den lige er kommet frem fra vinterdvalen. Hanner er normalt grå med sort zigzagstribe og hunner er brune med mørkerød/mørkebrun zigzagstribe. Hugormen er fredet som alle krybdyr. Se www.naturcenterfosdalen.dk

Hugormihugstilling

Hjorte


I Danmark lever der 4 arter af hjortevildt: Krondyr, dådyr, sika og rådyr.

Her i området kan alle arter træffes på nær sika. Fra naturens side er hjortene dagaktive, men på grund af menneskelig aktivitet holder de sig normalt skjult om dagen. Krondyret er det største vildtlevende pattedyr i Danmark. Der er jagttid på hjorte.

Hjorte

Fugle


Musvåge

Om foråret kan man opleve rovfugletræk, specielt af musvåger, hvor rovfuglene er samlet i store flokke på deres trækruter. De skandinaviske musvåger trækker gennem Danmark til deres ynglepladser længere nordpå.

Musvåger udnytter termikvindene til at komme op i store højder uden at bruge energi af betydning og derefter i glideflugt at svæve mod næste opadstigende luftstrøm. Musvågen er Danmarks almindeligste og mest udbredte
rovfugl.

Musvaage

Engpiber

Engpiberen kræver åbne arealer med lav vegetation. Den har sin rede på jorden i en græstue på strandenge eller i moser. Engpiberen har en karakteristisk sang, som lyder ”sit sit sit”.

Engpiber

Rørsanger

Rørsangeren er en livlig lille og brunlig fugl. Den hopper tit omkring i tagrør med hovedet nedad. Rørsangerens
sang er varieret med sangstrofer af lange skærende toner. Den synger ofte om natten.

Roersanger

Sanglærke

Er én af Danmarks almindeligste fugle kun overgået af solsort og bogfi nke. Sanglærken er en forårsbebuder, hvor dens sang næsten kan høres hele døgnet rundt. Reden er meget svær at fi nde, da den blot er en lille fordybning i jorden, foret med rødder og strå.

Sanglaerke

Gøg

I starten af maj kan man høre gøgen kukke, og er man heldig, kan man også høre nattergalens smukke sang fra pilekrattene Under Lien. Gøg og nattergal er sommergæster, de overvintrer begge i Afrika.

Goeg

. .

Jammerbugt Natur